Alsidigt Forum: Videnskaben-om-det-skjulte (Det Okkulte)

Rudolf Steiners portræt

i Videnskaben om det skjulte.

Indholdsfortegnelsen fra

Videnskaben om det skjulte

Fig 1.

Menneskets opdeling efter 7-tallet
Elementær antroposofisk orienteret Teosofi

Fig 2.

Min meget forsimplede, forkortede og firkantede

første skematiske computerskitsering af de såkaldte

7 Planetariske tilstande eller

7 verdens-klode-inkarnationer.

Fig 3.

Saturn-inkarnationen - også skematisk skitseret.

<<>>oOo<<>>>

Indlægget her, hvis titel er sammenfaldende med bogen af samme navn af Dr. Rudolf Steiner, bør eller kan ses som en naturlig forlængelse af mit første forsøg på at selvstændigt skitsere Antroposofien for et offentligt publikum her på min blog Alsidigt Forum.

Dengang jeg skrev dette første indlæg, om Antroposofi, lovede jeg, at jeg ville vende tilbage og fortsætte hvor jeg slap, med fremstillingen af menneskets opdeling efter 7-tallet.

Der er gået meget længere tid end jeg havde forventet, men af samme årsag er det mig derfor også en desto større glæde og fornøjelse, endelig i ro og mag, at kunne genoptage tråden her.

Til læsere som ikke har været med fra starten vil jeg anbefale at læse dette indlæg først : "Antroposofi skitseret" - da dette indlæg indeholder en lang række betragtninger, som kan være afgørende for, at man overhovedet kan fortsætte med at følge med i, hvad der her bliver forsøgt fremstillet.

Som altid, er det også nødvendigt at betone, at hvis man slet ikke kan lade tanken om, eller muligheden af noget oversanseligt gælde, som liggende ligesom bagved vores fysiske sansbare og med Naturvidenskabelige mål og midler verificérbare virkelighed, så er hverken dette eller omtalte indlæg næppe noget som ville kunne give vedkommende nogen mening. Nok snarere tværtimod.

Og så kommer jeg naturligt ind på mine motiver, med at fortsætte dette arbejde for, på min helt egen facon, at søge så systematisk og altså videnskabeligt, som det er mig muligt, på mit nuværende livs-forståelses-og erkendeles-trin, at kunne fremstille, foreløbig blot en lettere tilgængelig oversigt eller løs/populær skitse af de antroposofiske grundsandheder.

Det hænger naturligt sammen med tidens tegn om, at der er en stærk tilbøjelighed til at fuldkommen fornægte og ligefrem søge at bandlyse al snak om og praktisering af aktiviteter, som har med det åndelige at gøre i det hele taget, fra det offentlige rum. Især står muslimsk religiøse, men også jødiske, og kristne menigheder for skud, her godt på vej ind i det jomfruelige Millenium.

Nu skal man straks bide mærke i, at Antroposofien udtrykkelig ikke er en religion, men åndsvidenskab. Men modstanderne af alt åndeligt skyr begge dele og har ingen skrupler med at blande begge sammen for at nå deres mål : At lykkes i at fuldkomme bandlyse al offentlig tale om åndelige spørgsmål i det hele taget og absolut forvise det altsammen til det privates område.

Det som ønskes fra modstanderne af det åndelige og religions-modstandernes side, er noget tilsvarende, som man har ønsket for homeseksuelle og også for kvinder og man kan sikkert nævne flere ting, det som tilsyneladende ønskes, er en systematiske hetz og tabuisering, som sender os, der beskæftiger os med de åndelige og religiøse spørgsmål, tilbage i skabet.

Jeg kan og vil selvfølgelig derfor ikke tie stille med, at hykleriet omkring dette anti-religøse hysteri viser sig så tydeligt, når de samme grupperinger, modstandere af talen om åndelige og religiøse spørgsmål i offentligheden, ofte selv ingen skrupler har med, i salgsmæssig øjemed at i totalt tavshed og fuldstændig ukritisk gotere reklame-bannere, med mere eller mindre kunstfærdigt udformede levende billedlige fremstillinger og gengivelser af djævle med horn i panden (En reklame på Nørreport for den såkaldte energi-drik 'BURN') så store som huse. (Fra top til bund på et ydersiden af 4-5 etager hushøjt stillads)

- Eller i anden offentlig regi, f.eks. de hersens såkaldte musik-festivaler Copenhell, at påberåbe sig retten til at tale om og kunstnerisk fremstille i sang og lyrik og muligvis også, agitere for, satanisme, heksekulter*, sort magi, djævle og dæmoner. Man kan i visse tilfælde nærmest sige : Jo værre jo bedre. Jo mere yderliggående og dæmonisk jo bedre.

* Jeg taler ikke om og hentyder udtrykkelig ikke til mennesker, kvinder, som måske endda den dag i dag, i mere elle rmindre afsondrethed, måtte interessere for oversanselige spørgsmål, og måske kombinere denne spirituelle visdom og viden med f.eks. viden om naturlige urters lægedom på mennesket o.lign . Det er selvfølgelig ikke min hensigt overhovedet at genopvarme til nye og moderne tiders gentagelser af de middelalderlige inkvisatoriske systematiske heksejagter og mord på kvinder i religionens navn. Jeg hentyder til dem som misbruger denne viden og visdom i egennyttig interesse, for at få magt o.lign, - altså som kan refereres til under sort magi.

Jeg var selv med da de hersens AC-DC fremturede med blandt andet "Highway to Hell" - Den kronede hyldest til Motorvejen til Helvede o.lign. Som jeg selv bevidstsløst i en mere eller mindre kronisk hash-skævert skrålede med på uden tøven og uden at vide, eller tænke over, eller på hvad det egentlig var jeg sang med på og hvorfor. Ozzy Osbournes udskejelser i lignende henseende, legen med mørke kræfter, for sjovs skyld, for spændninges skyld, for effektens skyld, for popularitetens skyld osv. - burde alle kende til, som har leget/været ung mens MTV - Music Television blomstrede op gennem 90'erne. Der er endnu andre som åbenlyst hylder afbildninger af økse-mord på mennesker på dengang de sorte vinylpladers covers og senere Compact Discs : Jern-Ladyerne, Iron Maiden's "The Number of The Beast" lader ikke noget tilbage at tvivle på eller om. Vi får bestemt syn for sagen.

En film jeg også gerne vil nævne og som ved så mange gysende gensyn absolut må klassificeres som mørkets magters moderne manifestioner er filmen "HELL-RAISER" - Og som jeg, som den fanden-i-voldske teen-og tyve-og tredive-åring jeg også var, næsten besvimede under, da jeg også selv selvfølgelig måtte se den første gang i PALADS. Det var i 1987 da den blev opreklameret som en fim man bare måtte se, ellers var man yt. Jeg var ikke engang fyldt 25 da.

Men når jeg genser den idag, hverken besvimer eller forages jeg længere. Jeg kan gudskelov, omsider, blot nøjes med at konstatere, at kræfter, som dengang, måske ikke bevidst, anede hvad det var, de var igang med at fremmane og med hvilke frit fantaserede ekstremiserede midler og metoder de brugte for at fange publikums opmærksomhed, og højest sandsynligvis havde en særlige kasse-tænkninge i baghovedet som yderligere drivfeder for effektjageriet - Alt-som-skal-kunne-betal-sig... : "De flår din sjæl i stykker" - Netop sådanne tilsyneladende bevidstløse kræfter, er de ulykkelige, efter min optik, som samme mørkets magter finder lettest og mest behag i at anvende til sine formål.

Man kan f.eks. gøre sig denne overvejelse igennem hele filmen om motivet for fremstillingen: Er det mon bevidst fremstillet, som en bevidst agitation for mørkets magter, eller er det 'bare' fri fantasi som bunder i kravet om ekstrem kreativ opmækrsomhed for enhver pris? - Alt-som-skal-kunne-betale-sig...

Jeg vil sige idag, at det er næsten underordnet og at det sidste kun bekræfter mine egne forestillinger om, hvordan man med tiden kan blive bevidst udøver. Når man først lærer at forstå og beslutsomt ønsker at hengive sig til den sorte vej, som fremkalder de rystede og forskræmte og paralyzerede virkninger i omgivelserne, som den jo gør. Men altså måske af andre grunde til at begynde med. Først en legen med kræfterne, for profittens skyld, for spændingens skyld, for opmærksomhedens skyld, som udvikler sig til en indre forståelse for hvilken magt man kan få på mere varig basis. Det er forskellen : Motivet. Brændt barn, som ikke længere skyr ilden, om jeg så må sige...

Og parakdokset er jo, at det samme gælder nedenfor omtalte religiøse fanatikere og det gælder i alle sammenhænge : Det er netop denne fanden-i-voldskhed og kynisme og materialisme og altså ofte, jeg siger ikke altid og i ethvert tilfælde, det er dette at hylde opfordre folk til at skeje ud, systematisk gøre udskejelsen til en dyd, som får folk til at gå amok i en overstadig rus, både med og uden euforisenrende stoffer, og lader sig gøre til offer for mørkets magter. Begær efter magt. Begær efter at blive set, begær efter rigdom osv.

Det blev moderne op gennem mine teen-år, 70'erne at flippe ud, at kaste hæmningerne af sig. Jo mere hæmningsløst, jo mere frihed. Troede man. Noget af det, det med at afkaste byrderne fra den såkaldte sorte-pædagogiske skole, protestere mod den fysiske afstraffende og ensidigt autoritære lærer-og professorgerning f.eks. - var i min optik en så absolut en oplysende sundheds-impuls, som fulgte i kølvandet på det såkaldte ungdoms-oprør. Men alle blev vist mere eller mindre bedraget. Tingene blev forpurret og fordrejet og forvansket af overdrivelser, hysteri og euforiserende stoffer.

Og således blev hele verden senere vendt på hovedet og vi fik den anden, verdens værste finanskrise, i 2008, fordi de såkaldte neo-liberale plæderede for den absolutte fanden-i-voldsk-hed, flippen-ud, skejen ud, forklædt som frihed : Jo bedre du varetager dine egne økonomiske interesser = Jo bedre varetager du samfundets. En overstadig overfladisk moralsk-og friheds-filosofisk kortslutning gjort til nærmest religion over den ganske klode gennem nullerne af reaktionære højre-kræfter.

(Anders Fogh Rasmussens anarkistiske, ensidige og dermed falske økonomiske og umoralske markeds-friheds-skrift : "Fra Socialstat til Minimalstat")

Vor tids åbenlyse længsel efter Djævlen ('Lucifer' - Iflg. antroposofisk åndsvidenskab) og Satan (Ahriman - ditto åndsvidenskab) - som forne tiders forventningsfulde fremsyn efter Kristus, lader således ikke længere noget efter at besinde sig på. Det er et faktum idag. Der er folk som, mere eller mindre bevidst og systematisk, dyrker disse ting, sort magi oa. og søger at fremstille sig selv som uskyldige musik-elskere, politikere, virksomhedsejere, advokater, dommere og lign. Alle bærer vi en maske idag. Det som vi er udenpå stemmer ikke længere overens med det indre. - Alle kan vi fristes til at være dyrkere af det onde i større eller mindre eller grad og mere eller mindre bevidst. Ingen er helgener og heller ikke over-mennesker, selvom mange, rigtig rigtig mange mener at tilhøre den sidste og ikke lægger skjul på det længere.

Sådanne maskerer og undskylder sig altid, direkte konfronteret, med at påberåbe sig, at det jo bare er for sjov og for underholdningen skyld, reklamerns skyld, måske ligefrem oplysningens skyld! - Og altså ikke mindst, som et vedvarende bidrag til protest over misbrug af enhver religiøs udfoldelse. Man allierer sig, 'for sjov', eller alvor, med mørkets magter, for at erklære sin utvetydige rebelske religions-modstand. Fandens Oldemor døde af dårlige undskyldninger. At tilslutte sig det onde for at fremme en god sag...? - Det lyder næsten ligesom at ville gå i krig for at få fred. - For terror...

Og for at gøre en lang historie kort, kan jeg da kun nikke bifaldende til meningen om, at alle de store religioner er blevet misbrugt og voldtaget, af skruppelløse magtfulde interesser og misbrugt især til at undertrykke millioner af mennesker og styre nationer og hele kontinenter ud i krig og død og ulykke - Det rene hjernevaskeri. Så jeg kan faktisk kun hylde disse religions-kritikere. Men ikke måden denne kritik bedrives på, ensidigheden.

Så der, hvor jeg personligt, skiller mig ud og sætter grænsen - og går mine egne veje, det er i forståelsen af, at det i min optik ikke derfor drejer sig om at forkaste alle religioner og de mennesker idag, som stadig , trods alle de såkaldte oplyste videnskabelige fremskridt, i al fredsommelighed, stadig, som sin daglige nødtørft har så inderligt brug for at praktisere de mere eller mindre kultur-betingede skikke og gøremål og påklædnings-vaner, hilsevaner osv. som hidrører deres medfødte tilknytning til den og den religion. - Det drejer sig derimod at forkaste magt-misbruget i disse religioners navn. Ikke religionen selv. Og det er da også gudskelov så småt ved at skinne mere og mere igennem i pressen efterhånden, at folk nu har lært at skelne mellem misbrugen af religion og den som blot udøver den som sin egen daglige nødtørft.

Og for mit eget vedkommende, går grænsen altså også skarpt især dér, når det drejer sig om at vedvarende protestere mod og måske endda ligefrem gøre sig til en vedvarende opsætsig og fuldt ud forståelig modstands-magt, af alt dette historiske og hierakiske magt-misbrug i en eller anden religions navn, og så, at for sjov og underholdnings skyld, eller ligefrem bevidst og med fuldt overlæg, påkalde eller systematisk dyrke og måske tilbede, alliere sig med og hylde eller fremstille*, fremkalde mørke åndelige magter, f.eks. omtalte Lucifer og Ahriman -

*Igen skal man venligst skelne mellem motivet under hvilket man feks. skaber en kunstnerisk fremstilling at mørkets magter f.eks. :

Fra Tolkiens "Ringenes Herre"

I Morias Miner hvor den gode troldmand

Gandal Den Grå - som senere tranformerer sig til,

netop i kampen med dette mørke dæmoniske ur-væsen - Balroggen

og genopstår/reinkarner som Gandalf Den Hvide

Et eventyr med åbenlyst oversanseligt indhold som verden til da

næppe har kendt mage til siden Grimms eventyr.

Og som accepteres alment som god fortælling

på trods af den systematiske og vedvarende fremstilling af det onde.

<<>>

- For måske, i sin illusoriske indbildning, at komme til at føle, at man således skulle få en slags hellig beskyttelse, en slags åndelig vaccination, mod nogensinde at kunne risikere, at indlade sig på eller lade sig forføre af andre og nye religions-udøvere, som igen misbruger magt og misbruger den og den religion for at fremme sin egen egoistiske sag.

Man vil få den vaccination! Og man vil omvendes! Og på kort sigt vil man beruses af sin magt. Sammenbidt vil man dog med tiden tvinges til at gå mere og mere seriøst til værks, hvis man stadig vil beholde sine tvivlsomme privilegier og bevare fordelene ved at være det lydige instrument for sin mørke Herre. I den henseende er der nok ikke den store forskel på at få den sorte eller hvide vej. Opofrelsen er også den samme. Det ville kræve en længere redegørelse at skelne mellem hvad der så egentlig er den afgørende forskel mellem at tilslutte sig mørkets eller lysets vej, og det hører ikke und under denne fremstilling. Pointen her er bare at konstatere at vi har valget og at idag er der heller ikke med internettes fremkomst nogen som lægger skjul på at de med forsæt ønsker at agitere for og udbrede kendskabet til den sorte vej. Man slå op i enhver søgemaskine under feks Ahriman (Satan) og så er det så let at fortabe sig i Helvedes Bibel som at klø sig et vist sted og jeg skal advare : For ligesom vi bliver facineret og føler os tryllebundet af hvid magi - på samme måde med sort magi. Det er ikke legetøj.

Men i min optik er det altså at ville slukke ildebrande med benzin. At systematisk udslette sin medmenneskelighed og gøre sig til et anti-menneske, et overmenneske, et undermenneske, og er en så alvorlig sag, at jeg måtte skrive et helt eget indlæg om hvilke konsekvenser det kan få. I bund og grund er det altid til syvend og sidst ret beset den enkeltes valg. Det betyder frihed. Men den mørke frihed betyder, så vidt jeg nu har forstået det, en frihed, som man ikke er parat til, men som man forcerer frem for eget begærs skyld, magtens skyld osv.

Det jeg blot ville fremstille her var, at der altså vitterlig idag er folk som vælger denne sorte vej og at hvis vi, som samfund, fortsat officielt hylder mennesker, og grupper af menneske som mere eller mindre bevidst og åbenlyst går denne vej, jeg tænker også især på alle krigs-høge og systematiske myrderier af mennesker, uden nogensomhelst andre formål end skruppelløse koncern-interesser, politiske interesser våben-industris interesser etc. - Så er vi godt på vej til at omskabe denne smukke blå friheds-planet til dens modsætning : Et rent infernalsk helvede, hvor vores eneste ambition vil være, at blive ikke bare uhyrer, der finder stor nydelse og fornøjelse i at kunne slå hinanden ihjel, men især at blive så rendyrkede uhyrer, at vi som vor højeste ideal kan myrde ustraffet.

Man må, efter min opfattelse, det er det som skal være min pointe her, se disse kræfter lige i øjnene og aldrig tøve med at påpege deres eksistens og metoder til fremmelse af deres mørke - og især morderiske sag.

Det enfoldige "Fri os fra det Onde" er en naivitet. Det burde snarere hedde "Giv os kraften til at konfrontere os med og derigennem, at vi udtrykkeligt lærer at skelne, be-fri os fra det Onde" - Og så er vi tilbage igen i religions-kritikken. Man kan godt være kritisk indstillet overfor og have sine egne forestillinger om religion, men det er ikke det samme som at forkaste og bandlyse al religion.

Og jeg bliver nødt til at påpege hykleriet : De samme religions-modstandere, -kritikere, som så ofte påstår at have set lyset selv (eller mørket) og at vide bedre og have uomtvistelige beviser for al religions og åndsvidenskabs vildfarelse, de samme har ofte ingen problemer med at uddrage læren om og fra og støtte sig til, samme usynlige og ikke-naturvidenskabelige u-verificérbare overtro, om djævle og dæmoner.

I bedste fald, alene en materialistisk overtro og ensidig suggestion om at kun og udtrykkelig kun materien kan bevises, al ånd og sjæl er alene resultatet af fysiske og kemiske processer i hjernen. Jeg'et, ånden, nomaden, personligheden, reduceret til en eller anden uvis avanceret molekyle-struktur - Eller slet og ret : Et produkt af for livlig fantasi!

Altså en naturvidenskabelig ensidighed som kun vil lade det gælde, som den selv, med omtalte midler og metoder, alt hvad der kan måles og vejes, kan bevise eksistensen af. Men, som jeg har redegjort for det i mit tidligere indlæg om Teosofi, så er åndsvidenskaben til for at bevise åndens eksistens, på samme måde som Naturvidenskaben er til for at bevise naturens eksistens. Og at det forhold at Naturvidenskaben hverken kan eller vil bevise åndens eksistens, beviser blot Naturvidenskabens egen bevis-begrænsning. Et ikke-bevis er altså ikke noget bevis.

Hvis man siger, at man ikke selv, hverken kan eller vil bevise åndens eksistens, er det ikke det samme som at kunne sige, at ånden ikke kan eksistere eller at andre ikke kan bevise dens eksistens. Se også mit tidligere indlæg Antroposofi skitseret" - Teosofi osv.

Men det er sådan formørkelsen har bredt sig fra Naturvidenskabens side op gennem hele den såkaldte moderne tid og igennem 1900-tallet, 'Krigens Århundrede' - Og nu er vi ligesom endt på den anden side af et hegn, hvor man ikke kan gøre ugjort, og ikke længere så nemt kan lukke øjnene, for alle de skader og den fortræd, som denne materialistiske systematiske udbredning af halve sandheder og hele løgne - på skoler og universiteter verden over, har forårsaget.

Nu vi nødt til bevidst at vågne op, til et mareridt - og til at tage teten selv og gøre fuldstændig op med Naturvidenskabens forfærdelige ensdige vildfarelser, som hvirvler rundt og rundt og hvirvler mennesker rundt og rundt, hurtigere og hurtigere, hurigere end nogensinde - og ovenkøbet kalder det udvikling og den nødvendlige politik, så flere og flere falder af i svinget og slet ikke kan finde fodfæste eller mening med tilværelsen eller det som siges i pressen af ledende personligheder, politikere osv. længere. Det faktum at Naturvidenskaben idag er købt og betalt og bundet på hænder og fødder, forskere, slaver for megalomane kapital og koncern-interesser og langtfra altid almene menneske-interesser. Desværre ofte det stikmodsatte.

Man kan stadig søge at lukke øjnene og ørerne for denne virkelighed som jeg har skitseret her, sindbilledligt skitseret og fraseret som denne længsel efter djævelen og satan - Lucifer og Ahriman - På samme måde som et stort og større og større antal mennesker, af sig selv, og uden særlige forudsætninger, modtog varsler og omvendte sig og forkyndte Kristi komme.

Men at søge at lukke øjnene, det er, som jeg har gentaget det så mange gange overalt i mine indlæg på denne min offentlige blog Alsidigt Forum, blot som at ville tisse bukserne for at få varmen. Det bliver kun værre og værre og koldere og koldere så længe man forsøger at løse de problemer som er opstået pga. forkert tænkning og forkerte konklusioner om tingenes tilstand, med de samme tanker og konklusioner som fremkaldte dem. Den materialistiske benægtelse af og krigen mod alt åndelig og religiøst er samtidig med til at kaste et slør over ting, som kunne være nyttige for os at vide. Også selvom de er ubekvemme.

Jeg henviser især her også gerne til Steiners samfunds-økonomiske og stats-videnskabelige visdoms-fyldte friheds-skrift : "Social Tregrening" - Og som jeg i en parantes bemærket, vil påpege udtrykkeligt, i modsætning til 'Videnskaben om det skjulte', kan læses af enhver, uden nogensomhelst forudsætninger. Og altså, derfor igen, i min optik, understreger lødigheden og alsidigheden og tro-værdigheden, grundigheden, omhyggeligheden, opbyggeligheden - Jeg kunne blive véd. - Den praktiske umiddelbart realiserbare ånd af alt Steiners arbejde i livets tjeneste, som er hans uvurderlige gave til mennesket.

Man behøver ikke vide noget om det åndelige og religiøse, hvis man har sit sundeste medmenneskelige fornemmelses-aggregat intakt, men det kan bane vejen for, at man effektivt får det vækket til live. Forskellen på at kunne føle kærlighed til levende væsner eller døde ting, er en af de væsentlige kræfter, jeg tænker på her. Men jeg skal også understrege, at jeg ikke hentyder til nogen flaggelantisk* askese. (Flaggelant = 'Svøbe-broder, egl. troen på at man nærmer sig Kristus ved at f.eks. piske/pine sig selv for sine synder/jordiske begær. En (destruktiv og dermed falsk/mørk/ fordrejet osv. - mener jeg) stræben efter at nærme sig Kristus ved at kunstigt fremkalde lignende lidelser/stigmata for sig selv og andre, som Hans, på korset o.m.a.)

Motivet med at fortsætte med, i al ro og mag, at fremstille mine løst skitserede forestillinger, om de mest elementære begreber i Antroposofien er således udelukkende også især, at sætte hele min personlighed fuldt bevidst op imod denne anti-åndelige og anti-religiøse, anti-spirituelle ensidige vildfarelse og formørkelse, som vi desværre oplever her i det jomfruelige Millenium og som tilsyneladende vinder så stor tilslutning - Hvilket jeg dog tror, bare er for en overgang - Og kaste så meget sagligt seriøst videnskabeligt lys over området, som modvægt til denne ensidighed, i det hele taget, som det er mig muligt på nuværende.

Nogen påstår vi lever i oplysningens tidsalder og har gjort godt og vel ihvertfald siden afslutningen af 1800-tallet. Men også meget før. Men man kan få den følelse idag, at hele menneskeheden tilsyneladende er blevet forsinket eller forhalet denne oplysning, med godt og vel endnu et århundrede - og igen må spise stene for brød, når al den formærkede og formørkede tale og systematiske søgen af bandlyse og forvise al tale om åndelige spørgsmål og nødtørftig praksis af religiøst betingede kult-handlinger til privat-livets sfære alene. Tilbage i skabet. Dét har ihvertfald intet med oplysningens og nogen som helst frihedens tidsalder at skaffe overhovedet. Og det behøver man altså heller ingen som helst forudsætninger for at kunne konkludere. Det kræver blot en almen-gyldig medmenneskelig sund fornemmelse for hvad der er ret og hvad der er u-ret.

- Fordi der, netop også p.g.a. sidstnævnte omstændigheder, naturligt nok må rejse sig en uudslukkelig tørst efter en saglig og rolig og seriøs alsidig og ærlig retskaffen fremstilling af Åndsvidenskaben i denne forgiftede anti-religiøse og anti-spirituelle atmosfære. - Derfor kommer mine fremstillinger her også. Jo mere det søges at bandlyse og bortvise al tale om ånd og sjæl og andre af menneskets inderligeste åndelige og sjælelige værdier, jo større bliver tørsten selvfølgelig efter samme.

I skrivende stund ser vi også en fatal konsekvens af denne fordømmelse og det er at kulturerne simpelthen taber sig kloden over! Udhules og går til grunde og gør mennesket usikkert og til en uværdig hånlig parodi på sig selv. Mennesket bliver rodløst offer for materielle vildfarelser og hvad jeg meget forsimplet og kortfattet vil kalde cyber-kultur, eller plastik-kultur, når man skærer dets rødder til det åndelige/sjælelige over. Unge mennesker bliver identitetsløse, jeg var selv en sådan i mange mange år, det var meget uværdigt og lidelsesfuldt -

Og vi bliver også gjort historie-løse, vi er kommet til at leve i et slags historisk og kulturelt vaccum. Vi lever sådan set i en illusion om en evig-og endegyldig naturvidenskabelig oplyst (Hovmod og praleri...oa) tidslommme eller vægtløs boble/sky, men har intet særligt menneskeligt kulturelt overskud - (Nul-tolerancen overfor fremmede kulturer som præger hele Vesten og især Europa og USA netop nu) eller historisk perspektiv, intet visuelt fremsyn eller historisk fodfæste bagtil, som kan give støtte til sjælen og virke befrugtende og livgivende på proportions-og identitets-sansen i det hele taget. - Tidløse triste mekaniske dukker, mukker...

Tværtimod, idag er det så let at manipulere folk og unge mennesker til at miste proportionsansen. Alle mulige sager i presserne beviser det. Det virker for den umiddelbare betragtning som et systematisk planlagt og organiseret kultur-og identitets-tyveri, med det formål alene, at kunne stjæle al ånd og sjæl ud af mennesket, så kun et lydigt og afrettet fysisk legeme efterlades tilbage med tomme sorte øjne og senere en mere eller mindre djævelsk rov-dyrs-agtig psykopatisk vanskabning som sjæls-substitut, som i kampen for at overleve den af store koncerner og andre stor-kapitalistiske skruppelløse interesser, mere eller mindre bevidste og systematiske tilrettelagte darwinistiske kamp for tilværelsen tvinges af nødvendigehen til at erkende og tilpasse sig under urokkelige vilkår om at: "Kun den stærkeste og mest skruppelløse overlever." Al sund og rimelig menneske-moral og anstændigheds ødelæggelse, er hvad vi har i udsigt.

Disse spørgsmål er så inderligt sammenvævet med ethvert menneskes liv og skæbne. At bandlyse al snak og debat om dem, i det offentlige rum, vil være det samme som at invalidere menneskets evne til at finde vej i sig selv til sit eget værd og fremfor alt sin ånds frie vej i livet i det hele taget - Og istedet pinedød lydigt underkaste os den historieløse og kulturløse materialismes marionetters tvivlsomme, men i vor tid, altdominerende og undertrykkende vilde vover.

Min påstand her er og skal netop være, at al denne ensidige materialistiske religio-fobe hetz og klapjagt på mennesker for ussel magt og mammons skyld og især den her dumstædige ensidige tyranniske tyrker-tro på materiel tryghed er lig med overmættet velfærd - vi bliver næsten fedet op som kannibalerne feder deres ofre - Forbrug og adlyd! - Når materialismens mantra og sataniske evangelium tvinger folk til at forkaste deres inderste eje, den medfødte og umiddelbare sunde fornemmelse for ånden og sjælen i sig selv, dette sorte-synagogiske materialistiske evangelium er netop den, efter min opfattelse, som fremkalder samme religiøse yderliggående ekstremist-bevægelser.

Vi med-skaber således selv den terror, som vi tror vi bekæmper, fordi den magt hvormed vi fremturer, i vores filistrøse* og såkaldte demokratiske, men altså materialistiske ensidige vildfarelse, virker på andre kulturer, som står på andre udviklings-og kulturelle trin end os selv, på netop den måde : Som terror! Vi terroriserer dem til den udvikling og det demokrati og den forståelse af frihed etc. som kun vi selv kan an-erkende og dermed er sagen givet i en nøddeskal : Man kan ikke tvinge nogen til frihed. Det er en absurditet. Det er en hån mod al friheds-filsofi. Det er i værste fald, satans sorte synagoge.

Et lokalt eksempel her i Danmark, på, hvordan denne destruktive og verdens-dominerende og hovmodige magt virker, og som i såkaldte venstreorienterede termer også kan kaldes imperialisme, det er Grønland. I Grønland og ved at betragte det grønlandske oprindelige fredelige fornuftige i harmoni med naturen og sine ressourcer levende uskyldige naturfolk, ser vi hvordan vores ensidige materialistiske og non-kuturellle osv. magt systematisk ødelægger et folk og dets kultur og lands-område, fordi vi forsøger at gøre os selv til ophøjede altvidene kloge guder, som tror vi har ret til (Imperialisme : Den (fysisk og måske intellektuelt) stærkestes ret til at undertvinge den svages sin magt) komme og skynde på (accelerere) en udvikling til det, vi mener, er mere tidssvarende former for nutiden (Materialisme) - Uden at det for alvorlige ødelæggende konsevenser, når man forstyrrer en sådan sårbar og afgrænset kultur, jeg kunne kalde det en ur-oprindelig menneskelig biodiversitet på den måde. Forstyrer dem og ødelægger dem med vores demokratiske anti-demokrati, vores anmasende moderne friheds-opfattelse osv.

Når man systematisk bandlyser et menneske at finde vej til sit inderste indhold, invaderer (imperialisme...) man det, invaliderer man det og vansirer man det. Det må, for at kunne overleve, derfor nødvendigvis hengive sig til de mest forvrængede udtryk som muligt, for at kunne hamle op med indtrængeren/besætteren (Imperialisme...) og befri sig selv for overmagtens terror og tyranni.

Og så bider tingene sig selv i halen : Den religiøse ekstremisme bekræfter den anti-religiøse ekstremisme og vice verca - og den destruktive hvirvel er igang og der lyder en hånlatter fra mørkets magter : Mennesket, som tilværelsens ypperligste skabning, kronet med intelligensens magt, hævet over ethvert andet levende væsen, er systematisk igang med at udrydde sit eneste hjem i Kosmos, vores eneste og smukke og unikke planet og effektivt rasere sig selv og hele sit miljø og dermed afskære sig selv fra og for evigt afvikle sig selv og sine fremtidige livsudfoldelses-muligheder i al fremtid, i Naturvidenskabens og Fremskridtets og Udviklingens hellige navn. Der må lyde en skinger hånlatter fra de ahrimanske magter. Den Naturvidenskab, er den jeg personlig har døbt den U-naturlige videnskab. - Tilbageskridtets, Re-gressionens, og Af-viklingens hellige navn...

Vi vil have vores ret opfyldt nu, til selv, i fuldt ud anerkendt frihed, at udfinde og skabe vores egne forestillinger om disse ting! Vi vil selv kunne søge og finde! Ingen lærde mestre eller sorte-synagogiske ensidige pedanter, skal belære nogen om sandheden - På en vis måde er denne tragiske tid, med terror og tænders gnidsel også den allerstørste chance for ethvert menneske som virkelig vil, til at finde vejen tilbage og op til eller ind i den åndelige verden, og måske derigennem, for åndsvidenskaben kan også være et værktøj til at komme til at forstå enhver religion på en overraskende og forfriskende ny måde, finde vejen til sit eget religiøse ståsted.

Den antroposofisk orienterede, og det er den og kun den, jeg beskæftiger mig med her, den antroposofisk orienterede åndsvidenskab, den viser ihvertfald, mig bekendt, en overraskende og troværdig fremstilling af f.eks. Apokalypsen, i bogen af samme navn. Se min litteraturliste under antroposofisk orienteret litteratur. - Som bygger på en foredragsrække af Steiner, holdt for daværende Antroposofisk Selskab i Dornach i Schweitz.

Her får man endelig en slags nøgle, til at begynde at kunne forstå og kunne tyde alle de symboler og sind-billeder, som optræder i denne facinerende Apokalypse, og som der stadig den dag idag er stor uenighed om og tvivl om, hvordan skal tolkes.

Jeg vil i endnu senere og fremtidige indlæg, komme med lignende fremstillinger som denne, af Apokalypsen. Bogen som bygger på stenogrammer af denne foredrags-række af Rudolf Steiner, er så uhyre interessant og vækkende, men imidlertid så kompleks, for den i Antroposofi uindviede, at jeg ser mig nødsaget til at begynde med, tålmodigt udholdende - og her altså, at fortsætte med, at skitsere de mest elementære begreber op først.

Dette er udtrykkelig ikke udtryk for noget ønske, om at hemmeligholde noget eller hævde mig selv på nogen måde. Det er alene udtryk for, at jeg nu omsider selv er begyndt at forstå, at hvis man overhovedet vil give folk en reel chance for at kunne opsuge og optage, bare en minimums-del, af alt hvad Antroposofien har at sige, og byde på - og som jo i det aller-væsentligeste udgår fra netop bogen 'Videnskaben om det skjulte' - Som igen udgår fra Steiners udforskninger af den oversanselige verden, via sit erhvervede klarsyn, via sine læsninger af den såkaldte verdens-æter, Akashaen. - Så forudsætter det, at man får bare et minimums-kendskab af og til nogen af de allermest grundlæggende begreber først.

<<>>

Således nåede jeg altså til at tale om det 7-delte menneske i mit tidligere indlæg om 'Antroposofi skitseret' - og lagde der vægten på, at hovedsagelig søge at selvstændigt fremstille de absolutte grundbegreber i Teosofi. 'Menneskets opdeling efter 7-tallet' inkluderede der en redegørelse af mennesket, som krop-sjæl og ånd - og videre, til en begyndelse, en første skildring æterlegemet.

Men jeg var, af tidspres og i det hele taget af arten af mine indlægs natur, nødt til at indrømme og sagligt redegøre for, at det ikke er mig muligt på nuværende og altså heller ikke i min egentlige interesse, at fuldstændig klarlægge alle begreber her. Mine fremstillinger er ikke udtryk for virkelige udtømmende omfattende videnskabelige artikler, de gør ikke krav på, at være udtryk for nogen endegyldig sandhed, de gør kun krav på at være, de første spæde forsøg på at inspirere og præsentere Antroposofien, i en populær-saglig form, hvis man sige sådan, som kan appellere til de tørstigt søgende og andre virkeligt nysgerrige, som af ovenstående, eller endnu andre mere eller mindre karmiske eller personlige grunde, måtte føle sig tiltrukket af Antroposofien.

Derfor skrev jeg også i tidligere indlæg, at fra og med, efter min fremstilling af æterlegemet, som til min overraskelse alligevel blev rimelig grundig og udtømmende, ville tingene nok begynde at gå stærkt. Jeg ville blive nødt til, som en anden papegøje, fordi jeg ikke er selv er klarsynet, ikke er Steiner, ikke er nogen helgen eller guddom, men selv stadig et søgende menneske, en begynder-elev i åndsvidenskaben. - Derfor ville og vil jeg blive nødt til at gå hurtigere frem og citere og gentage ting mere eller mindre ord-ret, fra især omtalte 4 grundbøger af Steiner, som jeg stadig anbefaler et selvstudium af, for den, som for sig selv søger, at få et virkeligt og omfattende og udtømmende indblik i hvad Antroposofisk orienteret åndsvidenskab egentlig indebærer. De 4 hovedværker, se igen også min litteraturliste : "Teosofi - Frihedens Filosofi - Videnskaben om det skjulte - og Hvordan man opnår erkendelse af de højere verdener"

Men tråden fra forrige indlæg fastholder jeg her, fordi dette nye indlæg, som nu skal handle om Videnskaben om Det Skjulte, og som er en overbygning på Teo-sofi, tråden, den allermest grundlæggende forestilling, om menneskets opdeling efter 7-tallet, den starter jeg også her med at kommentere og præsentere en skitse af (fig 1) så man kan danne sig nogen forestillinger af, hvad der egentlig tales om.

Det er et vovet spring, det indrømmer jeg, at allerede på nuværende gå til 'Videnskaben om det skjulte'. Fordi, som jeg har nævnt i indlægget om Teosofi, området er så enormt, og alene Teosofi, omhandler også en første gennemgang af den åndelige verden, elementar-væsner, reinkarntion og karma osv. Og jeg skrev at jeg ville komme frem til fremstillinger af disse ting, og det vil jeg muligvis også, men det bliver altså i sin egen tid, om jeg så må sige.

Igen, det, at jeg springer lidt rundt, har noget at gøre med min erkendelse af, hvor omfattende området Antroposofisk orienteret åndsvidenskab i det hele taget er og hvordan jeg selv, som søgende og arbejdende sjæl med stoffet og tingene i praksis i det daglige når jeg genlæser og atter genlæser, der vil der nok altid være ting, elementer som falder den ene og anden mere eller mindre let og naturligt at fremstille end andre.

Således er mit hovedmotiv, med at kaste mig hovedkuls ud i Videnskaben om det skjulte, især at søge at give en første fremstilling af De 7 Verdens-Klode-inkarnationer (Fig 2-3) - Det kapitel i bogen (Se kopien af indholdsfortegnelsen øverst) som hedder 'Verdensudviklingen og mennesket' og som jeg, igen hovedkuls, allerede lavede en liste af og refererede til og forbandt med Menneskets opdeling efter 7-tallet i mit tidligere indlæg om Teosofi.

Så der er altså mening med den vovede galskab. Tingene hænger nemlig sammen som brikker i et puslespil og det er således mit håb at kunne formidle bare nogen mindste aha-er, nåeh, det er sådan det hænger sammen, for den som læser her. Her tænker jeg på sammenhængen mellem de 7 væsensled og de 7 klode-inkarnationer.

Men igen, området er simpelthen så omfattende, at det ville kræve tykke bøger, at skrive om alt, hvad jeg har læst og kommentere på det, diskutere overvejelser, kritik, sætten spørgsmålstegn ved osv. på den meget begrænsede plads her.

Således må jeg altså indrømme, og læseren skal vide det : Det her er kun allerspædeste første forsøg på, at fremstille den såkaldte antroposofisk orienterede åndsvidenskab på en populær måde, for den som måtte søge og føle sig tiltrukket af hvad Steiner egentlig har at sige til menneskene. Det er ikke, langtfra, absolut ikke, udtømmelige videnskabelige fremstillinger og jeg må fastholde udtrykkeligt, at hvis man virkelig ønsker sig en sådan, så gå til grundbøgerne selv og studér.

Dette sidste bringer mig også frem til at omtale den magiske komponent, som jeg også nævner i min fremstilling af Teosofi : Det er nemlig det mystiske, det hemmelige, det skjulte (okkulte) - men som altså alligevel ikke er spor hemmeligt eller skjult alligevel, Steiner betoner det igen og igen, især i sine forord - Og det er også derfor man fra Antroposofisk Selskabs/Forlags side går jeg ud fra - Fra udgivernes side, har valgt at medtage og trykke alle forordene til de fortløbende nye oplag af, her Videnskaben om det skjulte - Det har at gøre med at Steiner har givet disse fremstillinger af sine resultater af sine udforskninger af den åndelige verden med sit klarsyn, på en sådan måde, at den som læser disse fremstillinger, med tilstrækkelig ihærdighed og rolig fordomsfri koncentration, hun eller han vil allerede være elev på vejen til åndsskolingen til klarsyn. Det virker altså lutrende på omtalte chakrams, eller 'hjul' - Allerede læsningen af Steiners åndsvidenskabelige fremstillinger virker lutrende på de slumrende klarsyns-organer i ethvert menneske. Netop derfor er det også så få som ønsker at beskæftige sig med samme.

Man skal stadig ikke undervudere magten frygten for fremtidige virkelige forandringer som behersker menneskene i denne tid. Men også her vil man blive beroliget af Steiner, hvis man vover at trodse sin modstand og læse videre tilstrækkelig længe : At beskæftige sig med Steiners åndsvidenskab i det hele taget er netop sådan indrettet, at man selv er fuldstændig herre over og i fuld bevidsthed og frihed kan orientere sig og skaffe sig indsigt i og om enhver ting der siges og måtte ske i processen med en selv. Eleven i den antroposofisk orienterede åndsvidenskab er, til forskel fra andre retninger, den som foregår i fuld bevidsthed og fuld klarhed og fremfor alt en fuldstændig sikker vej. Men den tager også tid og det er nok også endnu en af grundene til at så mange falder fra. De har ikke og bryder sig ikke om at udvikle den tålmodighed der skal til for at kunne fremad i denne retning. De vil have resultater og beviser her og nu.

Derfor ser vi også i vor tid så mange uheldige resultater af mennesker, som farer vild i f.eks. regresions-terapier, der skal forcere åbningen af klarsyns-evnen og for at få en utålmodig bekræftelse på eksistensen af en åndelig verden og reinkarnation osv - kunstigt fremprovkerer erindringer om tidligere liv o.a. Og netop sådanne højest tvivlsomme metoder er også med til i offentligheden at kaste en generel mistanke på Antroposofien som værende en platten-slager dubios sekterisk guru-tilbedelse.

Jeg vover påstanden at man irreversibelt risikerer at skade sig selv, sine slumrende klarsyns-organer, evnerne til at opnå klarsyn og sundhed i det hele taget. Jeg vover at påstå, at sådanne forcerede eksperimenter, kan lede den, som måske har en sårbar psyke, som måske har traumatiske oplevelser i baggagen, som bare er fortrængt, lige lukt på den lukkede afdeling og tvangsmedicinering for resten af sine dage, for bare at opretholde en nogenlune psykisk ligevægt efter en sådan konfrontation med måske tilsyneladende tilfældigt og ukontrollerede fremkaldte past-life-oplevelser, tidligere-livs-oplevelser.

Der er altså grunde til at vi ikke kan huske vores tidligere liv og at det kaldes ånds-videnskab og ikke ånds-eksperimentarium. Det er ikke legetøj, mennesket er ikke legetøj. Og jeg vover som sagt påstanden, at man kan ødelægge ikke alene sit liv og helbred, men også de slumrende organer for klarsyn vil blive beskadiget så alvorligt, at man ihvertfald i dette liv, ikke vil kunne komme videre ad den vej, som man tilsyneladende så brændende ønskede.

På den anden side skal det igen udtrykkelig bekræftes, at netop det rolige saglige, vedholdende studie af den antroposofisk orienterede åndsvidenskab tværtimod fremmer og styrker den helt sikre, lyse og direkte vej fremad og i øvrigt befordrer almen menneskelig sundhed på alle livsområder. Det styrker æter-kræfterne og er således faktisk foryngende og forfriskende. Det bringer klarhed og en ægte sund videnskabelig og harmonisk holdning frem på sigt. Udholdenheden bekræftes og styrkes bestandig. Osv.

Og læser man forordene, så får man en klar og tydelig fornemmelse af, hvad der dels krævedes af ham personligt, hvilken personlig kamp det var for ham, at stille de resultater, som han opnåede i sin klarsynede udforskning af den åndelige verden, frem for den moderne, såkaldte videnskabeligt oplyste tid. - Men også en fornemmelse af, hvad der ville kræves af en selv - engang - for at gøre ham kunsten efter og gå sine egne vejen indenfor samme felt - Åndsvidenskabens område.

Det er dog ikke spor mystisk eller spor skjult eller hemmeligt, men et faktum for enhver, som bare er begyndt at blive nogenlunde fortrolig med studiet af Åndsvidenskaben (Den antroposofisk orienterede - åndsvidenskab, men jeg betragter dét som underforstået fra nu af, for at undgå at gentage mig selv) - At de såkaldte slumrende evner, som ligger i ethvert menneske, anlæggene for selv at komme til at se/skue det, som Steiner taler om, når han taler om den åndelige verden. - Det er ikke så mærkeligt at disse anlæg, også kaldet chakrams, eller 'Lotus-blomsterne', eller 'Hjul', de begynder selvfølgelig allerede at påvirkes i gunstig retning, alene ved læsningen af f.eks. Videnskaben om det skjulte eller andre åndsvidenskabelige fremstillinger af Steiner.

Problemet her for mig er , at jeg desværre må sige, at jeg ikke kan garantere at denne virkning vil ske, hvis man læser og studerer mine indlæg her på computeren - Jeg er heller ikke sikker på at virkningen vil indtræffe hvis man læser Antroposofi på en såkaldt batteri-drevet tablet-enhed. At det skulle kræve en rigtig gammeldags bog. Men jeg kan ikke bevise det.

Derfor må jeg i saglighedens og seriøsitetens ånd indtrængende henvise den, som virkelig ønsker at være elev i Åndsvidenskaben, selv at skaffe sig f.eks. omtalte 4 grundlæggende værker og selv begynde at studere. Først da vil jeg kunne garantere, at denne såkaldte hemmelige, magiske virkning vil kunne ske. Det kan jeg nemlig fordi jeg har mærket disse virkninger på mig selv. Det kan du læse om i mit tidligere indlæg om Teosofi.

Mine indlæg er kun populær-fremstillinger, som skal være til for dem, som søger, og fordi jeg ønsker, at træne mig selv i at fremstille disse ting så omfattende og seriøst videnskabeligt det er mig muligt på mit nuværende erkendelses-og forståelses-trin.

Det ligger nemlig også i forberedelsen af klarsyns-evnen, ikke som noget udtalt krav, men som jeg også har understreget i indlægget om Teosofi, i frihed, at kunne fremstille de ting, man har beskæftiget sig med og som jeg har nævnt det, gerne, uden at have bøgerne eller andre hjælpemidler foran sig mens man skriver.

Men her er jeg også nødt til at indvende og gøre læseren opmærksom på, at hvis man kan sige, at fremstillingen i Teosofi er omfattende og spænder over så enorme områder, ligefra menneskets opdeling efter 7-tallet over reinkarnation og Karma til en pænt detaljeret fremstilling af sjælens gang efter døden til næste livs genfødsel, osv - Så er Videnskaben om det skjulte 10 gange mere omfattende.

Og derfor har jeg, blandt andet med mine skematiske skitser, måtte have bogen fremme foran mig, men dog pudsigt nok opdaget og fået bekræftet igen-igen, at den alligevel ikke er nogen særlig hjælp til - Dog med undtagelse af min opstillinge af listen af f.eks. de Åndelige Hierakier (Se fig 3 om Saturn-inkarnationen) - Dem måtte jeg systematisk slå op og skrive af simpelthen, men mine kommentarer ellers i disse skematiske skitser, er igen frit formuleret. Man mærker det af sig selv, som man beskæftiger sig med disse ting : Den magiske komponent.

Og tiden må vise, som indlægget her skrider frem, om der kommer flere åndelige hierakier til. Jeg er kun begyndt med Saturn-inkarnationen og de hierakier som deltog der og det bliver indenfor denne grænse at min første offentliggørelse spænder : Menneskets opdeling efter 7- tallet og Saturn-inkarnationen.

Det viser sig altså, at der er en grundlæggende forskel på, at studere Åndsvidenskab og Naturvidenskab - Og det er, at den første ikke kan læres som udenadslære.

Her drejer det sig ikke om kvantiteten af det man véd, men om måden og kvaliteten af den måde, man har optaget den på.

Og friheds-spørgsmålet kommer efter min opfattelse også altid ind her, fordi to mennesker kan give hver sin fremstilling af, lad os bare sige 'Menneskets opdeling efter 7-tallet' - På hver sin måde, med hver sine skitser, med hver sine ord og formuleringer, og begge have lige meget ret i sin fremstilling af de grundlæggende begreber.

Men med Videnskaben om det skjulte vil jeg sige, at der altså er nogen grundlæggende begreber, som alligevel, på en vis måde henad vejen bliver udenads-lære, og dog alligevel ikke. Igen, jeg har studeret Videnskaben om det skjulte igennem godt 20 år nu og fascineres til stadighed hovedsagelig af den for mig at se vigtigste 3.-del, de hundrede sider om 'Verdensudviklingen og mennesket'. Det er Steiners læsning af Akashaen som fremstilles der. Det er blevet til 'udenadslære' for mig, fordi jeg har arbejdet mig tålmodigt systematisk igennem denne langstrakte fremstilling så mange gange nu - Den altoverordnede skematiske forestilling, som jeg nu offentliggør, fordi jeg er sikker i min sag : De 7-Verdens-Klode-inkarnationer. - Den er måske ikke udenadslære, men der er så meget som har sat sig fast i mig, at jeg kan formulere og forstå dem faktisk fuldstændig frit som en selvfølge. Det er meget vanskeligt at forklare, at skelne her. Det er nemlig ikke klarsyn, men det er heller ikke traditionel udenadslære som bare mekanisk hentes frem af min hukommelse...?

Det er under alle omstændigheder, dog hvad jeg kan og vil reducere det til, for overskuelighedens skyld, til 'De 7 verdens-Klode-inkarnationer.' - Vi får i dette kapitel en omfattende og så facinerende og troværdig grundig og omhyggeligt logisk opbygget seriøs og levende fremstilling af det man i religiøse sammenhænge ville kalde Skabelsen (Men dog i et omrids - Som han selv ovenikøbet ydmygt erkendende også tilføjer i sin titel, på 'Videnskaben om det skjulte - Fremstillet i omrids') - At jeg ihvertfald ikke kan være i tvivl om mandens klarsyns-evner er hentet ud fra en virkelig verficérbar virkelighed (Den dag jeg selv måske får klarsynsevne...) og en anden verden, som jeg godt nok ikke kan hverken se eller bevise lige nu, sådan som man i Naturvidenskaben forstår et bevis, noget der kan måles og vejes med fysiske instrumenter. - Men som alligevel virker troværdig ved sin grundighed og saglighed og omhyggelig-hed.

Man må appellerer han altid indtrængende, det mener jeg også selv nu, forstå og anerkende, at Steiners fremstillinger om "Verdensudviklingen og mennesket - De 7 planetariske verdenstilstande - At dem må man bare, som uindviet, ikke-klarsynet osv., tage for gode ord, men dog selvfølgelig ikke blind autoritets-tro, på samme måde, som man ville lytte til en opdagelses-rejsende en geograf, der har været i Antarktis eller Sahara og prøver at beskrive området der for sine tilhørere bagefter hjemkomsten.

Der er i virkeligheden ikke noget mystisk eller okkult, altså skjult ved det, forskellen på en fysisk udforskning af et landområde og udforskningen af den åndelige verden, er bare den samme metode anvendt på to forskellige områder. Instrumentet er stadig menneskets sanser i begge tilfælde. Blot er der tale om særlige åndelige sanser, som er beregnet til netop dette ånds-område, hvor der er tale om fysiske øjne og øren til at udforske det fysiske område.

Og også fordi Steiner i Videnskaben om det skjulte omtaler forholdene omkring klarsynsevnen i kapitlet om 'Indvielsen', mener jeg, at troværdigheden øges og cementeres, han redegør fuldt ud for, hvordan man selv kan gå vejen til at opnå disse oversanselige sanser. Manden ved hvad han taler om for han kan redegøre minutiøst for så mange detaljer om hvordan han selv har arbejdet ihærdigt med dels at udvikle disse evner og dels sikre sig sin videnskabelige saglighed. Han bliver ved med at komme med indvendinger mod de ting han selv fremstiller for at gendrive dem, flere indvendinger end jeg personligt selv ville kunne. Hvilket selvfølgelig har slået mig med ærefrygt : Du godeste hvor har jeg dog været naiv og villig til at 'købe ånden i flasken', om jeg så må sige...Vi vil så gerne tro på og have tillid til vores medmennesker og det er kun godt. Det er almindeligt og dejligt sundhedstegn, men det er ikke altid en sikker videnskabelig holdning når vi taler om disse ting.

Jeg vil sige, at det kun er naturligt at Naturvidenskaben ikke vil anerkende Åndsvidenskabens resultater, Steiners læsninger af Akashaen, 'Verdensudviklin-gen og mennesket' - Fordi den selv kun ofte kræver ydre materielle fysiske instrumenter til at kunne foretage sine videnskabelige efterforskninger og bevisførelser, hvor åndsskolingen så tydeligt adskiller sig ved at bruge mennesket selv som instrument til at kunne foretage disse udforskninger af den åndelige verden, og altså her feks,. en systematisk skildring af læsningen af Akashaen, en systematisk fremstilling af verdensudviklingen og mennsket, de 7 verdens-klode-inkarnationer. Fra Den Gamle Saturn til Vulcan-tilstanden. Men i begge tilfælde er der jo i bund og grund tale om menneskelige sanser. Der er tale om hhv fysiske og åndelige øjne og ører.

Og beviset ligger i vejen selv. Beviset fremgår af læsningen og studiet af Antroposofien selv. Det er et bevis, som man mærker med, jeg kunne kalde det sin bevis-sans. På et eller andet tidspunkt, eller rettere måske ligesom når man lærer et hvilket som helst menneske godt at kende og forstår dets motiver og baggrunde osv. - På samme måde øges tilliden gradvis til Steiners fremstillinger når man igen og igen arbejder sig tålmodigt igennem dem.

Og det betryggende er og det er faktisk for mig at se temmelig forunderligt, og bekræfter jo kun hans retskafne troværdighed, for som nævnt ovenfor, var jeg selv en af de 'vildfarne' - Jeg slugte gerne godtroende og råt hvad han sagde i starten. Han har selv lært mig, det er gennem studiet af ham igennem 20 år, at jeg idag kan tage hans ord med et gran salt, som man siger og samtidig undgå at stille dumme og destruktive hindringer i vejen for forståelsen af ham alligevel.

Det kaldes vist kilde-kritik og jeg fjumsede i det i historie timerne på HF - fordi jeg dengang var så hovmodigt og bekvemt anlagt at mine naturvidenskabelige fag, matematik fysik og kemi tog al min opmærksomhed. Jeg har fortrudt min forsømmelse af specielt sådan nogen ting omkring faget historie lige siden. Men jeg har ikke fortrudt at jeg ikke gad og altid blev så træt af det som Steiner også selv siger igen og igen : Faget historie er idag reduceret til at være en tidstabel, en simpel opremsnings-liste, over, af historikerne og andre filistere* mere eller mindre tilfældigt udvalgte og kanoninserede såkaldte historiske begivenheder. Det kunne i virkeligheden ikke have minde med virkelig viden om menneskets historie at skaffe.

Når jeg læser Videnskaben om det skjulte og omtalte 'Skabelses-beretning' af Steiner, så henrykkes jeg over, at derigennem at have fået et redskab til også at kunne sætte selvstændige spørgsmålstegn ved såkaldte astronomiske tilsyne-ladende uigendrivelige fastlagte sandheder om den Kant La Placske urtåge osv. Men også og især om historiske menneske-epoker som Atlantis og Lemurien og mysteriet på Golgatha. Jeg vil vende tilbage med meget mere om disse ting når jeg engang når til at blive klar med nogen fremstillinger af hans foredrag om Apokalypsen, fordi blikket der bliver udvidet fra Videnskaben om det skjulte i så væsentlig grad.

<<>>

Jeg har gengivet indholdsfortegnelsen, mest ment som en rettesnor til mig selv, om min arbejdsplan og for at give læseren af indlægget en slags ultra-kort førstegangs-resume i overskrifter af bogens indhold i det hele taget.

Jeg vil så gerne kommentere og fremstille flere af kapitlerne, blandt andet har jeg tidligere lovet at vende tilbage med mere om forholdet mellem søvn og død, som her får et helt kapitel for sig. Men som sagt, kommer tingene til at ske i den rækkefølge, de, om jeg så må sige, selv vil - Så nu springer jeg altså hovedkuls ud i sammenhængen mellem 'Menneskets opdeling efter 7-tallet' og 'De 7 Verdens-Klode-Epoker.'

Og jeg har nu fået udarbejdet de ovenfor kopierede skitser, som folk frit må kopiere og printe og distribuere, så længe de eller dem de evt. distribuerer til ikke har nogen kommercielle interesser i det. Du må ikke tjene penge på mit arbejde.

Det her var en indledning, næste opdatering begynder med at kommentere og udbygge Saturn-inkarnationen og det som karakteriserer den i store træk og hvordan den epoke var det første spæde skud til menneskets fysiske legeme.

Det fysiske legeme er altså det ældste af alle menneskets 7 legemer - Æterlegeme - Astrallegme osv.

(Man kan også dele astrallegemet op i 3 selvstændige dele - Fornemmelses-sjæl og forstands-eller gemyts-sjæl og bevidstheds-sjæl - Det vil jeg også vende tilbage til med mere udførligt om senere)

Mit første mål og motiv med at skrive offentligt om 'Videnskaben om det skjulte' er altså at præsentere et offentligt publikum, som måtte have interesse for disse ting, for en redegørelse af De 7 Verdensklode-inkarnationer. Min foreløbige arbejdsplan er at skildre mindst en epoke ad gangen, fortløbende udarbejde og udgive små skitser til alle 7 epoker med efterfølgende uddybende bemærkninger til orientering.

<<>>

Menneskets opdeling efter 7 tallet
og sammenhæng med
De 7 store planetariske udviklings-tilstande

Saturn-inkarnationen

<<>>

Skitsen over menneskets opdeling efter 7-tallet er kun et første forsøg på en computer-kunstnerisk fremstilling af de 7 væsens-led. En simpel og skematisk skabelon-oversigt som hurtigt skal give læseren et minimalt overblik over hvad der tales om og her ses i sammenhæng med de 7 store verdens-planetariske inkarnatio-ner.

Det fremgår nemlig af skitsen over sidstnævnte, at hver klode har netop ét af disse menneskets 7 væsensled som hovedmotiv for udviklingen. Således at vi får:

Saturn - Det fysiske legeme.
Solen - Æterlegemet eller livs-legemet.
Månen - Astral-legemet.
Jorden - Jeg'et
Jupiter - Åndsselvet
Venus - Livsånden (Buddhi)
Vulcan - Åndsmennesket. (Atman)

Det er på den måde man også kan sige, at nutiden - f.eks. vor nuværende Jord-klode-epoke også indeholder alle de foregående epoker : Saturn - Sol og Måne - ved at vi og Jorden selv, indeholder disse legemer eller led, i mere eller mindre udviklet form.

Og på lignende vis indeholder vi også fremtiden ved omtalte Åndsselv, som først skal udvikles på Jupiter, Livsånden, som skal udvikles på Venus og endelig Åndsmennesket, som skal udvikles på Vulcan. Disse er forklarer Steiner os de åndelige spirer til vores fremtidige udviklings-epoker og det er netop af samme årsag at den klarsynede bevidsthed kan komme til erkendelse af verdensudviklingen i det hele taget. Vi indeholder alle som en, allerede det hele i os, både nutid, fortid og fremtid.

Det fremgår således umiddelbart at f.eks. astral-legemet er relativt ungt, det opstod først på Månen og har derfor kun gennemløbet en eneste planet-inkar-nation og det forklarerer igen, hvorfor samme, med alle dets drifter og begær stadig er så umodent i mennesket.

Endnu videre kan man forfølge denne betragtning ved at indse, at Jeg'et først er kommet til i den nuværende Jord-klode-epoke, det menneskelige jeg, som egent-lig er forudbestemt til at gøre sig til hersker over også astrallegemets drifter og begær, det er stadig fuldstændig uerfarent.

Ialt hænger tingene altså således sammen, at alle disse udviklings-epoker er der for at udvikle netop det tilhørende væsensled - og samle op på dem som re-inkarnerer.

Farverne, som jeg har anvendt på skitserne er frit valgte, de tjener kun især til at forsøge at billedliggøre fortætnings-graden af den enkelte planet. Og når jeg skriver om en mellemtilstand mellem hver planet-inkarnation, en hviletilstand, så er der tale om noget, jeg vil komme tilbage til, når vi begynder rejsen sammen med Steiners klarsyn tilbage igennem tiden til den ur-begyndelse, som jeg også meget kort har skildret på skemaet (fig 2) - før Saturn overhovedet blev til, som dengang tiden endnu ikke var til og der kun eksisterede såkaldt varighed. Eller evighed. Disse mellemtilstande eller hvilepauser, hvor det fysisk synlige stof ligesom fordamper og går tilbage til sin åndelige ur-tilstand, for at videre-udvikles på en måde som det ikke kan når det er fysisk synligt - de kaldes i traditionel/indisk åndsvidenskab i sanskrit også Pralayah. Men man skal holde sig for øje, at Steiner udtrykkeligt fastholder at han først skuede de ting som her omtales - mellemtilstande, åndelig hierakier osv - på sine egne betingelser, med sit eget klarsyn - og så bagefter tilføjede de navne som kunne bane publikums vej for forståelse for hvad han talte om. Det sidste er meget vigtigt fordi kritikken af Steiner, berettiget eller ej, også går på, at han bare har kopieret disse navne og påstået selv at have set dem med sit eget klarsyn i ånden.

Angående pilene som skal illustrere hvordan den fysiske fortætnings-proces intensiveres/fortsætter med hver planet-inkarnation, og som ændrer sig til sin modsætning , nemlig en gradvis lignende intensiveret åndeliggørelse efter vor nuværende Jord-klode inkarnation, skal man bare vide, at det er pga. af pladsmangel, at de står ovenover hvile-tilstanden. Fortætnings-processen sker selvfølgelig når inkarnationen er aktiv, ikke under hviletilstanden.

Man skal også bemærke, det kunne være ønskeligt om Steiner havde givet en ligeså uddybende karakteristik af fremtidens planet-inkarnationer, Jupiter - Venus og Vulcan - Men, som det ses af indholdsfortegnelsen, er kapitlet om fremtiden - 'Nutid og fremtid menneskehedens udvikling' kun på 14 sider, hvor han derimod bruger lidt over hundrede på at skildre 'Verdens-udviklingen og mennesket' - De første 3-4 inkarnationer, altså til og med Jorden - Og fortsætter så med udgangspunkt i Jord-tilstanden, om fremtiden i næste kapitel.

På den anden side må man sige, mener jeg, at den skildring vi trods alt får, af 'nutiden og fremtiden' - ovenpå den tidligere rigeligt udtømmende af fortiden - indeholder yderligere logiske udviklinger af forståelsen for at på en vis måde kan man sige at Jupiter-tilstanden bliver en gentagelse af Månen, bare på et højere plan - Venus en gentagelse af det som skete på Solen og endlig at Vulcan-tilstanden vil komme til at indeholde udviklinger som på en måde minder om og har sammenfald med Den Gamle Saturn. Og det er netop af den årsag at han kan spå i meget overfladiske og genrelle termer om fremtiden. - Men vi vil vende tilbage til fremtiden senere i indlægget her...

Indimellem kommer så kapitlet om Indvielsen - 'Erkendelsen af de højere verdener' - Som efter min bedste bedømmelse, praktisk talt er en lidt forkortet men absolut uddybet beskrivelse af den vej til klarsyn, som også kan findes i en helt kompletteret og afsluttet og afrundet form i det jeg vil kalde den 4. Grund-bog i Antroposofi : "Hvordan man opnår erkendelse af de højere verdener"

Det hjælper på forståelsen for gennemgangen af verdens-udviklingen at have kendskab til vejen til klarsyn, men det er ikke nogen forudsætning, hvorfor Steiner også venter med at give en beskrivelse af skolings-vejen, til efter sin fremstilling af Genesis/Skabelsen - Verdens-udviklingens 7 epoker - og altså i første omgang de første 3-4 klode-inkarnationer inkl. Jorden.

<<>>oOo<<>>

Vi starter altså med at blive inviteret på en rejse med Steiners klarsyn med udgangspunkt i nuværende Jordklode-inkarnation og tilbage i tiden.

Det første som hans klarsynede bevidsthed støder på, når han går så langt tilbage som overhovedet muligt i vores Jordklodes historie (Akashaen - Verdens-æteren - Verdens-hukommelsen - kan kun 'læses' af indviede og oplyste med den såkaldte inspirerede grad af klarsyn - graden over begyndelses-stadiet som kaldes det imaginative klarsyn) - Når han med sit klarsyn forfølger Jordklode-udviklingen helt tilbage i urfjern fortid så kommer han til en tilstand af ren åndelighed, altså en tilstand hvor Jordkloden tilsyneladende ikke var fysisk inkarneret, altså ikke kunne ses med de sanseorganer vi besidder idag. Den kunne kun ses med dette erhvervede klarsyn, den oversanselige bevidsthed.

Men den eksisterede fuldt ud, den var bare ikke synlig endnu. For at give en hjælpende hånd til forståelse af dette mærkværdige faktum, kan man tænke på, at en vædske, som tilsyneladende er gennemsigtig og 'usynlig', kan indeholde en 'over-mættet' opløsning af et eller andet fysisk stof - og når den stilles i ro, vil derfor vise sig at gradvis udskille et salt, som bundfælder sig. På lignende vis skal man altså forestille sig, at vores Jordklode engang ligesom har hvilet i en åndelig vædskes skød, som en usynlig for de fysiske sanser planet, som saltet i den overmættede opløsning, og gradvis er kommet til syne i en urfjern fortid, på lignende vis som saltet udskilles af vædsken.

Den er i en vis forstand blevet født ud et åndeligt verdens-skød. Det kan den klarsynede bevidsthed skue. Det er hvad Steiner når frem til, når han således går helt tilbage til verdens begyndelse af Jordens historie med sit klarsyn.

Der var intet synligt at se, men ud af dette tomme rum kom Jordkloden altså gradvis til syne, naturligvis langtfra i den tilstand og den form (Med kontinentfordeling, atmosfære osv) som den har idag, men som en første ur-inkarnation af planeten Jorden.

Nu går Steiner imidlertid endnu længere tilbage i tiden med sit klarsyn for at undersøge om der går noget forud for denne hviletilstand, denne åndelige tilstand af planeten Jorden. Således følger vi hans skuen tilbage til en anden fremmed planet, som tilsyneladende var den, som oprindeligt gik over i denne åndelige tilstand, denne hviletilstand, efter at have været inkarneret som fysisk planet. Og udfra hvilken altså Jorden selv engang blev født.

Denne fuldstændige fremmede planet, som ikke har ret mange ligheder med Planeten Jorden, kaldes i Åndsvidenskaben for Den Gamle Månen, eller bare Månen. Ikke at forveksle med den nuværende klode at samme navn. Dog vi skal se, man får vist, at der alligevel er en mening med disse enslydende navne på planeterne, som der tales om her i denne klarsynede skildring af verdens-udviklingen og de nuværende planeters navne i Sol-systemet. Men det vil jeg komme tilbage til senere.

Det vi altså foreløbig får at vide er at vores nuværende Jordklode-planet er en re-inkarnation af Den Gamle Måne. Den Gamle Måne gik over i en åndelig hviletilstand og blev sidenhen til Jorden, som kom til syne på den måde som beskrevet ovenfor.

Videre beretter Steiner at denne Måne-planet-inkarnation på samme måde, som med Jordklode-planeten, kan følges tilbage i en så fuldstændig ur-fjern fortid, at den klarsynede bevidsthed endnu en gang når til en lignende åndelig hvile-tilstand, som Månen, ligesom Jorden, altså ligesom saltet udkrystalliseret af den overmættede opløsning, er ligesom født ud af.

At engang i længst ur-fjern fortid var også Månen på et tilsyneladende for de fysiske sanser ikke sansbart art fødsels-forberedende stadium i en åndelig verden, en åndelig tilstand. Kun den klarsynede bevidsthed kan komme til erkendelse af denne før-fysiske-tilstand af Den Gamle Måne-klode. Den Gamle Måne viser sig altså for den oversanselige bevidsthed at være endnu en re-inkarnation af en endnu ældre planet.

Så den klarsynede bevidsthed må gå videre. Den klarsynede bevidsthed kan gå videre tilbage. Og nu beretter Steiner, at han kan gå tilbage på den her måde, hvor man først støder på en åndelig tilstand, en art hviletilstand, efterfulgt af en fysisk planet-inkarnation, endnu 2 gange.

Det vil altså sige, at hvis man forfølger udviklingen klarsynet tilbage, før Måne-inkarnationen og før dens før-tilstand af åndelig forberedelse - Så kommer man først til endnu en planet-inkarnation af det, som kaldes Solen - Og før Solen, Saturn.

Før Saturn er der intet at skue. Og dog søger Steiner at redegøre for den her for vores fysiske hjerne fuldstændig uforståelige tilstand af varighed - Som jeg forstår som evighed. Det tomme univers? - Nej, ikke engang det, fordi, som sagt, så redegør Steiner for, at selv tiden og dermed altså alt fysisk og dermed også universet som vi kender det idag, endnu ikke var til, når han går så langt tilbage til en ur-ur-fjern fortid før Saturn-planeten overhovedet kom til bevidsthed for hans klarsyn, altså blev synlig på et eller andet niveau af åndelig erkendelse.

Vi får altså at vor nuværende Jord-klode-planet-inkarnation, er en re-inkarnation af først Den Gamle Måne, som igen var en re-inkarnation af Solen, som igen var en re-inkarnation Saturn. Jordkloden er altså den 4. planetariske re-inkarnation fra og med Saturn.

Før den tid var kun disse ophøjede væsner, disse ophøjede åndelige hierakier, som jeg skematisk, men ikke i en ordnet hierakisk rangfølge, har direkte kopieret fra bogen, som altså er de magter, som foreløbig deltog i skabelsen af Saturn.

Her er det måske også på sin plads at gentage og forklare, at når han går tilbage i tiden med sit klarsyn, så går han på en vis måde opad i bevidstheds-grad. Nemlig de samme grader, som skolings-vejen skildrer er de 3 væsentlige trin til oplys-ning :

Det imaginative klarsyn.
Det inspirerede klarsyn - og
Det intuitive klarsyn

Eleven i åndsskolingen bevæger sig altså populært sagt trinvist opad i klarsyns-erkendelsen og det intuitive klarsyn, er det højeste niveau. Det er på dette niveau og kun på dette niveau, at Steiner kan gå helt tilbage til før tiden og Saturns begyndelse. Jeg kan ikke huske præcist, om det også gælder for selve erkendelsen af Saturn-inkarnationen at den også kun kan skues med den intuitive niveau klarsyn. Men jeg mener det forholder sig sådan. Det kræver den største viljesmæssige anstrengelse for ham at skue denne for vores forestillinger fuldkommen fremmedartede 1. planet-inkarnation Saturn. Det bliver i forvejen mere og mere vanskeligt at gå tilbage gennem tiden, opad i klarsyns-niveaet for at skue omtalte Måne hhv. Sol-inkarntion.

Men det var for at illustrere at når han således går tilbage, når han tager os med på rejse tilbage igennem tiden, til en ur-ur-fjern fortid, så stiger han selv på en måde opad i sine niveauerne for sit klarsyn. Og når altså til sidst op til et niveau, tilbage til en så ur-fjern fortid, at kun de væsner, som står over dette niveau, kan skues tilsyneladende ligesom på afstand, som årsagerne, som det de i sig selv er, til begyndelsen til verdens-udviklingen og som altså resulterer i første omgang med tilsynekomsten af Den Gamle Saturn.

Han redegør også viist for, at man jo skabelon-mæssigt kan blive ved med at spørge: "Jamen, hvad så skabte så disse væsner??" - "Hvad gik forud for disse væsner?" - og således når han frem til at skildre, at det bliver meningsløst at spørge sådan, fordi sagen er udgrundet i disse så ophøjede væsner, ved det de selv er. Det er her alting udgår fra. Disse ophøjede væsner, åndelige hierakier er så ophøjede, at selv det intuitive klarsyn tilsyneladende kommer til kort her, hvis jeg har forstået det ret. Hvis man forestillede sig, at man ville udforske videre om disse væsners væsen og skabelse, ville det kræve en endnu højere grad af klarsyns-evne end det intuitive niveau.

Og således er vi nået tilbage til en så ur-fjern begyndelse, som er så fuldstændig fremmedartet og ukendt for alt hvad vi idag med vores fysiske hjerner og tankegange og sanser overhovedet kan fatte. Det kræver en enorm anstrengelse bare at forsøge at leve sig nogenlunde ind hvordan man kommer tilbage hertil. På samme måde, som man når ligesom usynlige tærskler af mure og begrænsninger når man prøver at forestille sig, at vores fysiske univers som astronomien beskriver det idag, forestille sig, at det skulle være evigt. Vi kan ganske enkelt ikke fatte det med vores fysiske hjerner, de er simpelthen ikke bygget til det. Det kræves at man har udviklet klarsynet i sig for at kunne forstå og beskrive disse ting.

Jeg har betonet det før, selv ordene her, vores fysiske ord er også egentlig kun beregnet til at beskrive fysiske foreteelser og foregange og er egentlig ikke egnet til at beskrive hvad den klarsynede oplever i den åndelige verden - Fordi denne åndelige verden i virkeligheden ikke kan beskrives med vore fysiske ord og bogstaver.

Men alligevel gør Steiner forsøget på at skildre for os, dog med alle de forbehold hvoraf jeg her igen har nævnt nogen. Det vi må forstå er altså at Steiner på en måde oversætter sine udforskninger i den åndelige verden, af Akashaen, verdens-æteren, han oversætter dem bagefter til vores sprog, så vi kan danne os nogen tilnærmelsesvise forestillinger om hvad der tales om. - Hvad den klarsynede egentlig oplever/skuer/sanser/erkender her.

<<>>

Nu er vi klar til at begynde at gå langsomt fremad igennem Skabelsen, startende med det, som jeg også ultrakort har skrevet om på Saturn-skitsen (fig 3) - At det hele startede med, altså at man kan sige, at begyndelsen begyndte, med tidens begyndelse og at de ophøjede åndelige væsner, som kristeligt kaldes Tronerne, som Steiner så referer til, med navnet Viljens Ånder - De begyndte at kunne lade ligesom vilje udstrømme ud af sig - Og i samarbejde med Kyriotetes og Dynameis - Visdommens og Bevægelsens Ånder - sker der altså en slags, hvad jeg vil kalde, med et slag på tasken, art hvid-magisk og alkymistisk livs-skabelses-proces, som ultimativt resulterer i en slags varme-planet. Den Gamle Saturn - Et område, som altså skulle være defineret ved, den eneste sansbare virkelighed, at dens form i rummet udgøres af åndelig varme. Forskellige varmegrader herskede på forskellige steder i denne aller-allerførste ur-planet, som i åndsvidenskaben kaldes den Gamle Saturn.

Det vil jeg så fortsætte med i næste opdatering.

<<>>